Til forsiden

Partnerskabsaftale

Partnerskabsaftale:

Vores musik- og kulturskoler vælger med denne partnerskabsaftale at stå skulder-ved-skulder i et landsdækkende samarbejde med Trivsel er en Kunst.

Partnerskabsaftalen er indgået i foråret 2026 mellem:

  • Aarhus Musikskole, Aalborg Kulturskole, Ballerup Musik- og Billedskole, Den Kreative Skole i
    Silkeborg, Favrskov Musikskole, Gentofte Musikskole/Kulturskolerne, Gladsaxe Musik- og Billedskole, Herlev Musikskole, Køge Musikskole, Musik- og Balletskolen Horsens, Furesø Kulturskole, Kulturskolen Roskilde, Kulturskolen Skanderborg og Kulturskolen Viborg.
  • Missionen er klar: Vi skal åbne dansk kunst- og kulturliv for børn og unge med især autisme og ADHD samt psykiske lidelser, så de får en selvklar plads i fællesskabet.
  • Musik- og kulturskolen må derfor være et kraftcenter og en samarbejdspartner for bl.a. specialskoler, ungeindsatser og sundhedsaktører – lokalt i kommunerne og tæt på hverdagen for denne voksende gruppe af børn og unge.
Trivsel
er en
kunst

Med PARTNERSKABSAFTALEN forsegler vi nu samarbejdet mellem fjorten musik- og kulturskoler på landsplan i et MISSIONSBÅRET  PARTNERSKAB – flere er velkomne! 

Med partnerskabsaftalen SIGER VORES MUSIK- OG KULTURSKOLER JA til:  

1) INDSATSOMRÅDER:  

  • At udvikle og udføre prøvehandlinger inden for minimum et af de tre indsatsområder, som  partnerskabet har udpeget som centrale for samarbejdet med Trivsel er en Kunst. 
  1. Kulturforløb med udsatte unge (en del af Kulturministeriets kulturpas i 2025/2026). 
  2. Skolesamarbejder med specialtilbud (gruppeordninger/specialklasser).
  3. Uddannelse af kulturskoleundervisere (i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon).  
  • Flere indsatsområder kan udpeges med tiden – som partner forventes det, at man er med til at forme og foreslå indsatser samt bidrage til den fælles udvikling på tværs af landet.  

2) DELTAGELSE OG MØDER:  

  • At deltage i 2-3 årlige mødedage, hvor alle partnerskabets musik- og kulturskoler samles (dette allerhelst fysisk). Disse mødedage udgør partnerskabets fælles beslutningsforum, hvor beslutninger af afgørende karakter for Trivsel er en Kunst kan drøftes og træffes i samråd. Mødedagene har deraf navnet “Beslutningsforum”.  
  • Beslutningsforum afholdes som udgangspunkt i januar, april og oktober (fra kl. 11.00-15.00). Vi har skiftende værtskab og skifter ligeledes mødested mellem Jylland og Sjælland.  
  • Derudover deltagelse i onlinemøder efter behov, hvor konkrete opgaver og tidsfrister drøftes – til tider i mindre grupper/udviklingsfællesskaber. 

3. FÆLLES ØKONOMI:

  • At bidrage til samarbejdet med Trivsel er en Kunst med et årligt beløb på 12.000 kr.
  • Furesø Kulturskole administrerer partnerskabets fælles økonomi, og udsender en årlig faktura til alle partnere i første kvartal (Q1).
  • Det årlige beløb kan drøftes ifm. beslutningsforum til oktober 2026, hvis der må være behov for justeringer for 2027.
  • Som partner kan man til enhver tid vælge at træde ud af partnerskabet, det årlige beløb refunderes ikke.

Med partnerskabsaftalen FÅR VORES MUSIK- OG KULTURSKOLER ANDEL i:

 

A) FÆLLES FONDSANSØGNINGER:  

  • Med Trivsel er en Kunst ansøger vi sammen landets største og mest toneangivende fonde, så vi  kan lykkes med at skabe mærkbare forandringer på de indsatsområder, vi udpeger for  partnerskabets virke.  
  • Arbejdet med fondansøgninger varetages af partnerskabets regionale koordinatorer, og kan  suppleres med fagspecifik viden og metoder fra de musik- og kulturskoler, der må have særligt  kendskab til et givent område.
  • Målet er 2-3 større fondsansøgninger pr. år med Trivsel er en Kunst som hovedansøger. 

B) NATIONALT RESSOURCETEAM OG FAGFÆLLESSKAB:  

  • Vores musik- og kulturskoleundervisere bliver en del af et stærkt kunstpædagogisk netværk  (hvis de vil) med et Nationalt Ressourceteam som knudepunkt for dette fagfællesskab.  
  • Fagfællesskabet lever og udvikles dels gennem 1) Uddannelse sammen med  Professionshøjskolen Absalon, 2) Årligt stormøde for partnerskabets musik og kulturskoleundervisere samt 3) Nationalt Ressourceteam bestående af bl.a. kunstpædagoger fra Trivsel er en Kunst.  
  • I 2026 starter vi arbejdet med at sammensætte et Nationalt  Ressourceteam samt planlægge det første stormøde – begge tiltag er nye.

C. MEDEJERSKAB AF KOMMUNIKATIONSPLATFORM:

  • Trivsel er en Kunst er vores fælles kommunikationsplatform
    med mange anvendelsesformål – bl.a. politisk (lokalt og nationalt), i dialogen med de store fonde, til at “få hul igennem” til pressen og
    offentligheden samt indfri ambitionen om at komme ud til langt flere børn og unge.
  • Vi har alle medejerskab, andel og ansvar for Trivsel er en Kunst som kommunikationsplatform, og kan anvende den som profil og brand til f.eks. lokale/regionale ansøgninger (som medafsender), eller som
    “løftestang” til lokale samarbejder og som aktivitetstilbud på egne websider.
  • “Vi har hinandens ryg”, sådan tænker vi formålet med Trivsel er en Kunst og mulighederne i at have en fælles kommunikation.

Partnerskabet understøttes af (indtil videre) TO REGIONALE KOORDINATORER i hhv. ‘Øst’ og ‘Vest’ hos Furesø Kulturskole og Aarhus Musikskole.

De regionale koordinatorer varetager den forsatte udvikling af samarbejdet på landsplan, herunder arbejdet med større fondsansøgninger på vegne af partnerskabet, fælles mødedage samt videns- og kursusfællesskabet med Professionshøjskolen Absalon.

Hvad vil det sige og hvad kræver det, at være med i samarbejdet med Trivsel er en Kunst og et missionsbåret partnerskab? HVIS I ER NYSGERRIGE, SÅ LAD OS ENDELIG TALE SAMMEN.